To brødre med forbindelse til bandemiljøet har ifølge politiet skjult pistoler i en kælder på Nørrebro i København.
- De to har relationer til Blågårds Plads-gruppen, siger vicepolitiinspektør Henrik Svindt om sagen.
I en kælder i Baggesensgade midt i januar fandt politiet i alt fire pistoler. Straks efter blev en 53-årig mand sigtet og derefter fængslet.
Men nu mener Københavns Politis bandeeksperter altså, at de to brødre på henholdsvis 19 og 22 år har noget med sagen at gøre.
Brødrene blev anholdt på hver sin bopæl tirsdag. I første omgang sigtes de for at være ansvarlige for to af pistolerne, oplyser politiet.
I Dommervagten har en dommer onsdag besluttet at varetægtsfængsle den yngste af brødrene i 15 dage.
Politiets mistanke mod storebroren er derimod ikke særlig godt underbygget. I hvert fald er retsmødet endt med, at hans anholdelse er opretholdt i tre døgn.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker