Det vælter ind med vrede reaktioner fra borgerne til en sagsbehandler fra Brønderslev efter, at hun i en dokumentarudsendelse på DR1 mandag aften stod frem og forsvarede kommunens handlinger i den såkaldte Brønderslev-sag.
- Det vælter simpelthen ind med hade-mails, fortæller faglig leder Inge Gorm Andersen fra børne- og familieafdelingen til bt.dk.
Hun vil nu overveje, om hun overhovedet har lyst til at sige mere om sagen.
- Jeg har ikke lyst til at udtale mig om noget som helst. Jeg har ikke overskud til det i dag, siger hun.
Mandag aften blev forældrene til i alt ti børn dømt skyldige i vanrøgt, vold og sexovergreb på børnene.
Efterfølgende sendte DR1 dokumentaren om hele forløbet, hvori Inge Gorm Andersen blandt andet giver følgende forklaring på, hvorfor Brønderslev Kommune tøvede med at gribe ind.
- Det handler meget om det baggrundsmateriale, vi har og det, vi møder. Når vi som socialrådgivere går ud, så møder vi jo ikke folk med de barske briller. Sådan møder vi jo ikke forældre. Vi vil jo også se det gode i folk, siger hun i dokumentaren.
Sagen kostede en afdelingsleder i Brønderslev Kommune jobbet.
Straffastsættelsen til forældrene ventes at falde den 21. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker