Efter drabet på en 32-årig kvinde på Vesterbro i København i weekenden er hendes lillebror nu blevet varetægtsfængslet.
Grundlovsforhøret i Dommervagten mandag blev holdt bag lukkede døre.
Efter at have fået forelagt politiets rapporter og efter afhøring af den 25-årige mand besluttede dommeren at varetægtsfængsle ham i 24 dage.
Han nægter sig skyldig i manddrab - men erkender dog delvist selve hændelsesforløbet, kom det frem i den åbne del af retsmødet.
Manden, der er kok, ringede selv til politiet søndag. I telefonen sagde han, at det var ham, der havde gjort det. De nærmere detaljer om motivet til volden og knivstikket kendes på grund af dørlukningen ikke.
Manden er sigtet for først at have slået sin søster med knyttet næve. Derefter skal han med et enkelt knivstik have dræbt hende.
Dommer Charlotte Meincke mener, at der er en såkaldt særligt bestyrket mistanke om, at broren har gjort sig skyldig i uagtsomt manddrab.
Fængslingen er altså ikke baseret på hverken manddrab eller på vold med døden til følge. Han protesterede ikke imod at blive fængslet.
Søsteren blev fundet søndag formiddag i brorens lejlighed på Vesterfælledvej. Hun var mor til en lille pige.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned