En 31-årig mand fra Københavns Sydhavn blev mandag varetægtsfængslet for et forsøg på at dræbe sin søster. De søskende er fra en tyrkisk familie, og forbrydelsen bunder i æresbegreber, oplyser politiet.
- Sagen er æresrelateret, fortæller politiets vagtleder på Station City.
Ifølge sigtelsen forsøgte den 31-årige mand at dræbe sin søster søndag eftermiddag ved 17-tiden. Det foregik i en lejlighed i Københavns Sydhavn.
Det fremgår ikke af sigtelsen, hvordan den 31-årige skulle have forsøgt at dræbe sin søster, ligesom det heller ikke fremgår, om han har handlet i forening med andre.
Politiet vil ikke oplyse yderligere, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Den 31-årige blev varetægtsfængslet i 17 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker