Bror til overlevende: Han er i gode hænder
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Storebroren til den mand, der blev forbrændt, men overlevede den tragiske brand i Nakskov, har sendt en hilsen via Facebook.
Den mand, der blev forbrændt, men overlevede den tragiske brand i villaen på Mosevej i Nakskov, er i gode hænder.
Det skriver hans storebror på den Facebook-side, hvor man samler ind til de efterladte efter branden, der på tragisk vis kostede fire børn og en voksen mand livet.
Manden skriver, at han er i daglig kontakt med sin bror og er en del af en lille gruppe, der støtter op om ham på tætteste hold.
Direkte henvendt til de nærmeste pårørende og andre, som har været tæt på de fem afdøde, skriver storebroren blandt andet:
- I skal alle vide, at jeg deler jeres sorg, og I er alle sammen i mine tanker hele tiden.
Han fortæller også, at hans bror fortsat er meget påvirket af de tragiske begivenheder.
- (Navn) er i dyb sorg over tabet af begge sine børn, hans bedste ven og to af hans børn. Han er i gode hænder, og der bliver passet på ham døgnet rundt.
- Jeg tror, at fredag d. 30. stadig står som en ond drøm for (Navn), og han får lov at bearbejde hele indtrykket, skyldfølelsen og sorgen i trygge og rolige omgivelser med de nærmeste om ham.
Storebroren fortæller også, at familien har fortalt manden - hvis navn Folketidende.dk foreløbig ikke bringer - om den indsamling, der er sat i værk til fordel for de efterladte, og han er dybt rørt over det og hilser alle.
Det strømmer iøvrigt fortsat ind med penge til de efterladte. Indsamlingen har nu passeret 110.000 kroner, men der doneres også andre former for gaver og lignende.
Du kan følge indsamlingen og se, hvordan du selv kan bidrage ved at KLIKKE HER.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker