Politiet opruster konstant deres tilstedeværelse på Indre Nørrebro efter urologerne mellem unge med indvandrerbaggrund og politiet igen er blusset op omkring kl. 22 lørdag aften. De unge bevæger sig i små grupper af cirka 10 til 15 stykker, hvor de slår til med både brosten og fyrværkeri på forskellige steder omkring Blågårds Plads på Indre Nørrebro. Politiet svarer igen med tåregas og har desuden valgt at afspærre det område på Nørrebrogade, hvor Blågårdsgade munder ud, oplyser Ritzaus udsendte.
Optøjerne har indtil videre kostet skader på politiets mandskabsvogn, oplyser Politiets centrale efterforskningsleder. En bil er udbrændt ved Skt. Jørgensgade ved Folkets Park og de unge har desuden antændt et stort bål på Blågårds Plads, uddyber Ritzaus udsendte.
Urolighederne har bølget frem og tilbage hele aftenen og tog sin begyndelse, da politiet ville foretage en våbenvisitation på en ung mand lørdag omkring kl. 17. Våbenvisitation endte med at en betjent blev sparket i maven af den unge mand. Den forurettede betjent led ikke overlast, men politiet valgte at flygte fra området, indtil man kunne møde mere talstærkt op i bydelen. Omkring kl. 20 lørdag aften lykkedes det politiet at få ro på gemytterne, efter man blandt andet havde fjernet en barrikade og brosten på Stengade. Roen varede altså kun et par timer, før konflikten mellem politi og de unge blussede op igen.
De seneste dage har politiet foretaget våbenvisitationer på baggrund af de seneste dages skyderier i bydelen, som kan relateres til bandekonflikten mellem indvandrerbander og rockerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker