Brugerne: I orden at frafalde sigtelse for hundedrab

Der er stor opbakning fra folketidende.dks brugere til politiets beslutning om at frafalde sigtelserne mod den 43-årige kvinde, der stak en kamphund ihjel i Stokkemarke den 10. oktober.

Hele 86 procent af deltagerne i en afstemning her på sitet mener, at det var i orden, at ordensmagten valgte at lade kvinden slippe for tiltale ud fra en betragtning om, at hun handlede i nødværge. Kvinden stak kamphunden ihjel med en kniv, da den pludselig overfaldt en terrier på Vestre Landevej i Stokkemarke.

13 procent synes ikke, det er i orden, at kvinden slipper for straf, mens blot en enkelt procent er i tvivl. Der er afgivet ialt 616 stemmer.

Det var i orden, at politiet frafaldt sigtelserne mod den kvinde, der dræbte en kamphund i Stokkemarke. Det mener et flertal i en afstemning her på folketidende.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret