Brugte benzinbombe
Foto: Mogens Warrer
BILLEDSERIE: Politiet analyserer overvågningsbilleder efter mandagens brand på Nakskov Banegård.
Politiets undersøgelser på banegården i Nakskov i går bekræfter, at der er kastet en brandbar væske, formentlig benzin, ind gennem et vindue fra perronen.
En lokomotivfører på vej på arbejde så kort før klokken 5 mandag morgen en mandsperson knuse vinduet. Brandskaden blev begrænset til kiosken, men røgskaden var stor. Skadeservice-folk arbejdede ved midnatstid fortsat på at rengøre ventesalen.
Vicepolitikommissær Bo von Würden oplyser, at politiet lige nu analyserer overvågningsbilleder. Manden, der blev set ved brandstedet, løb væk i retning mod Svingelsvej. Politiet vil fortsat gerne høre fra folk der har set en mand der “havde travlt”.
Torsdag kommer politiets teknikere til Nakskov for at fortsætte undersøgelserne og lave en såkaldt farlighedsrapport om branden til brug for en eventuelt senere retssag, hvis det lykkes at finde gerningsmanden.
Kioskens forpagter er afhørt, men har ikke kunnet bidrage med et eventuelt motiv.
Se flere billeder fra branden - KLIK HER
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde