Brugte mobilen, ikke sikkerhedsselen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Mange billister havde glemt sikkerhedsselen, men husket mobiltelefonen, da politiet torsdag foretog kontroller.
Færdselspolitiet kontrollerede i går klokken 13.30 og en time frem trafikken på Skandsen i Nakskov. En bilist blev skrevet for ikke at bruge sikkerhedssele, og to blev skrevet for at køre for stærkt. Med laser konstaterede politiet deres fart. Begge får klip i kørekortet. Den højest målte fart var 78 kilometer i timen i byzone.
Rapportblokken kom ligeledes i brug da politiet i går klokken 13.30 placerede sig på Birketvej i Reersnæs. Inden for en time blev to bilister skrevet. Den ene blev med laser målt til at køre 72 kilometer i timen i byzone, hvilket betyder klip i kørekortet, mens den anden havde glemt at man ikke må tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Politiet var også på arbejde på Bygaden i Dannemare. To bilister skrevet for ikke at benytte sikkerhedssele, og en blev noteret for ikke at overholde sin vigepligt. En 47-årig mand fra Søllested, som kom kørende på en stor knallert, blev stoppet uden at have erhvervet førerret til den.
En anden knallertkører blev stoppet på Havnegade i Nakskov. En 54-årig mand fra Nakskov sigtet for spirituskørsel på knallert. Han bar desuden ikke styrthjelm. Kontrollen i Nakskov afslørede også en stjålet knallert og en bilist, der ikke brugte sikkerhedssele.
Ved Sakskøbing blev fem bilister knaldet uden sikkerhedssele. To andre talte ulovligt i håndholdt mobiltelefon.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned