Mens politiet i flere lande har fået appel om at sætte navne på tre fransktalende mænd, der begik et brutalt røveri mod Danske Bank i Lystrup tirsdag formiddag, kniber det gevaldigt med at få danske vidner i sagen, og det undrer Østjyllands Politi.
De tre mænd flygtede i en grå VW Polo, som forinden blev stjålet i Flensborg, og samme bil blev sandsynligvis set nær banken mandag aften omkring klokken 19, oplyser politikommissær Aksel Mølsted. Mændene anses for at være farlige.
- Vi håber meget at få flere henvendelser i sagen. Der har været forbavsende få i betragtning af, at vi har udsendt billeder af røverne, siger Aksel Mølsted. Han håber, at flere kan huske at have set trioen, f.eks. mandag aften.
I banklokalet pegede de på kunder og ansatte med pistoler og beordrede nogle af dem ned på gulvet. Desuden sparkede de flere døre ind til kontorer i banken.
- Jeg tror, de har prøvet det før. De optræder fuldstændig kolde, og jeg har aldrig set noget lignende, siger politikommissæren.
Røveriet skete klokken 10.42, og mændene forsvandt med 160.000 kroner og 11.000 euro. Indbyrdes talte de fransk.
- Det ligger helt fast, at den ene har fransk som sit modersmål, siger Aksel Mølsted.
En havde paryk på hovedet, mens to andre optrådte med bøllehat og kasket. De er formentlig midt i 20'erne, to af dem er spinkle, mens den sidste er almindelig af bygning.
Bilen var der onsdag ikke spor af. På nummerpladen stod SLHN 248.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker