Bruun Rasmussen-medarbejder dømt for narkohæleri
En medarbejder i auktionshuset Bruun Rasmussen er idømt otte måneders fængsel for narkohæleri.
Det har Københavns Byret afgjort onsdag. Og samtidig har manden sagt sin stilling op.
Den 55-årige er dømt for at have modtaget 1,2 millioner kroner fra en narkobagmand.
Pengene havde han efter eget udsagn lånt fra narkobagmanden, som han er bekendt med.
Den tidligere medarbejder var tiltalt for hvidvaskning af 3,1 millioner. Men retten fandt kun bevis for, at 1,2 millioner kroner stammede fra narkosmugling.
Han burde med stor sandsynlighed have vidst, at pengene kom fra et strafbart forhold, mente retten.
Narkobagmandens kæreste var også tiltalt for hvidvaskning i sagen, da hun har modtaget penge fra Bruun Rasmussen-medarbejderen. Hun blev frifundet.
Pengene stammede fra en frimærke- og møntsamling, som hun har solgt gennem medarbejderen, har hun tidligere forklaret i retten. Den forklaring valgte retten at tro på.
I samme sag er medarbejderen frifundet for afpresning mod direktør for Bruun Rasmussen, Claus Poulsen.
Det var ikke afpresning, da den 55-årige skrev sms'er til direktøren om at holde en narkosag blandt medarbejderne væk fra mediernes søgelys.
Ifølge retten var formålet ikke at opnå et pengebeløb.
Den tiltalte har forklaret i retten, at sms'erne skulle skabe sympati.
For den narkosag, han omtalte i sms'erne, var en sag, han selv var sigtet i - og han var derfor bange for at miste sit job.
Han har med øjeblikkelig virkning opsagt sin stilling, oplyser Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.
Direktør Claus Poulsen udtaler:
- Nu er der faldet dom i sagen, som både vi og den pågældende medarbejder har taget til efterretning. Vi ser nu frem til at lægge denne sag bag os, hedder det.
Den 55-årige har valgt at anke sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker