Politiets midlertidige "modtagecenter" i Valby leder tankerne hen på forholdene på Guantanamo-basen på Cuba.
I et nedlagt øldepot på Retortvej i Valby står 37 metalbure klar til at huse hver 8-10 anholdte under klimatopmødet.
Samlet er der ifølge politiet plads til 346 anholdte.
- Succeskriteriet er, at modtagecentret slet ikke skal tages i brug, men erfaringen viser, at det er noget, vi er nødt til at planlægge, siger vicepolitikommissær Morten Buch fra Københavns Politi.
Planen er ikke, at anholdte og tilbageholdte fra klimademonstrationer skal sidde og kukkelure længe på Retortvej.
- Alle anholdte under klimatopmødet skal forbi modtagecentret, hvor der også vil være læger og juridisk personale til stede, men det er ikke meningen, at de skal sidde her ret lang tid, siger Morten Buch.
Politiet har afsat ressourcer til at bemande modtagecentret i det øde industrikvarter med op til 160 politifolk.
Samlet forventer Københavns Politi i arrester og fængsler at have kapacitet til op mod 1000 anholdte eller tilbageholdte under klimatopmødet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker