Bus kører ned ad skrænt ved motorvej - kun få tilskadekomne
Amagermotorvejen har mandag formiddag været spærret i retning mod København, fordi en bus kørte af vejen.
Et trafikuheld er årsagen til, at Amagermotorvejen mandag formiddag har været spærret i retning mod København ved afkørsel 21 Avedøre Havnevej.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab.
Ifølge beredskabet er en bus kørt af motorvejen, og to-tre personer har i den forbindelse fået mindre kvæstelser.
- En bus er kørt ned ad en skrænt, og der er mindre personskader, siger vagthavende operationschef Mads Graversen fra Hovedstadens Beredskab.
- Så det er forholdsvist let sluppet, siger han.
Det er uvist, hvad årsagen til uheldet er. Hovedstadens Beredskab kan heller ikke oplyse, om det er en bybus eller en anden type bus, der er forulykket.
Kort før klokken 11 er alle motorvejens vognbaner igen åbne for trafik.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned