Bus kørte ind i Cirkusbygningen - Jernbanegade igen åben
Trafikken kan igen køre ugeneret i det indre København, efter en bus kørte ind i Cirkusbygningen.
Det var formentlig olie på vejen, som fik føreren af linje 5A til at miste herredømmet over køretøjet og køre ind i Cirkusbygningen.
Det fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Kristian Aaskov.
- Der har været spildt noget olie, som den formentlig er kørt hen over, og så har føreren mistet herredømmet, siger han.
Onsdag aften er det igen muligt at køre på Jernbanegade, som har været spærret af. Der har også været spildt olie på Vester Voldgade og ved Jarmers Plads.
- Det er formentlig et køretøj, som har smidt en betragtelig mængde olie. Hvad der er sket, er vi ved at undersøge, siger Kristan Aaskov.
Ingen kom til skade, da bussen kørte galt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker