Bus med handicappede kører i færgehavn i Nyborg
To kørestolsbrugere sad bagest i en bus, da chaufføren tog fejl af speeder og bremse og derfor kørte direkte i en gammel færgehavn ved Nyborg omkring klokken 13 torsdag.
Hverken kørestolsbrugere, chauffør eller en fjerde passager i bussen kom alvorligt til skade ved ulykken, oplyser Fyns Politi.
- Chaufføren tager fejl af speeder og bremsen i en bus med automatgear, og chaufføren træder derfor på speederen i håb om, at det er bremsen. De kører derfor i havnen, siger vagtchef Lars Fredensborg til Ritzau.
- Heldigvis er der lavvande, så bussen sætter sig på en meters vand. De er reddet op og har det efter omstændighederne godt. Kørestolsbrugerne er kørt på skadestuen til et tjek, men det er ikke alvorligt, fortæller vagtchefen.
Ulykken fandt sted på Hjejlevej 107 i Nyborg ved den gamle færgehavn, og bilen står stadig på havbunden.
Da myndighederne fik meldingen om handicapbussen i færgehavnen blev der sendt fire ambulancer, en læge og dykkerberedskab af sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie