Bus spærrede landevej

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En bus, som var kørt forkert og ville vende, satte sig godt fast i den lollandske muld og spærrede landevej.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidst på natten til fredag ville en tysk turistbus, som var kørt forkert, forsøge at vende på Maribo Landvej ved Hotel E, som ligger tæt ved motorvejstilkørslerne il og fra Holeby.

Ved vendingen fik bussen baghjulene ud i rabatten og sad godt og grundig fast og holdt dermed på tværs af vejen og spærrede for al trafik.

Da en politipatrulje kom til stedet, blev Redning Danmark rekvireret og fik trukket bussen fri, efter vejen havde været spærret et par timer.

Imens bussen holdt på tværs, anbefalede politiet, at trafikanter tog en omkørsel ad Holebyvej/Maribovej og Rødbyvej fra syd, og modsat fra nord.