Busser kører togpassagerer mellem Esbjerg og Kolding
Fejl på køreledning tager længere tid at reparere end forudset. Opgaven er omfattende, siger Banedanmark.
DSB har bestilt busser til at køre togpassagerer mellem Esbjerg og Kolding og Fredericia helt frem til fredag morgen.
Årsagen er, at Banedanmarks forsøg på at reparere fejl på en køreledning tager længere tid end forventet, oplyser DSB torsdag formiddag.
Fejlen opstod onsdag eftermiddag på strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, og den har fået og vil få betydning for folk, der enten skal med regional- eller IC-tog.
Det er dels regionaltogene mellem Aarhus og Esbjerg og dels IC-togene mellem København og Esbjerg, som ikke kører så langt som planlagt.
I stedet er det busser, der betjener tog stationerne i Taulov, Lunderskov, Vejen, Brørup, Holsted, Gørding og Bramming.
Banedanmark forventer torsdag, at der kan køre tog i begrænset omfang fra fredag morgen klokken otte.
Arbejdet med at tjekke kørestrømsanlægget på den 57 kilometer lange strækning mellem Esbjerg og Lunderskov er ret omfattende, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.
- Al disponibelt mandskab er på opgaven, ligesom Siemens/Aarsleff, der har leveret og monteret anlægget, hjælper til, udtaler områdechef Morten Buur.
Mange komponenter skal undersøges, oplyser Banedanmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned