Bustet i havnen: Udenlandske mænd fik flere sigtelser
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Toldstyrelsen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte søndag sigte flere personer i Rødbyhavn.
Sammen med Toldstyrelsen kontrollerede politiet søndag bilerne, der kom i havn fra færgen i Rødbyhavn.
Og da en udenlandsk bil kom trillende klokken 21.00, var der bid.
I bilen sad tre udenlandske mænd på 31, 33 og 37 år. Og der gemte sig lidt af hvert i bilen.
Myndighederne fandt både ti kanonslag og ampuller med testosteron. Det betød, at både den 37-årige og den 31-årige knap havde sat hjul på dansk jord, før sigtelserne ramte dem. Politiet sigtede den 31-årige for at bryde loven om dopingmidler og fyrværkeriloven.
Læs også: Vanvidsbilist fik beslaglagt bilen: Overraskende mange kørte for stærkt
Og da den 37-årige også havde ampuller med steroider på sig, modtog han også en sigtelse for at bryde dopingloven.
Både ampullerne og det ulovlige fyrværkeri blev konfiskeret af politiet.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde