Butik blev evakueret

Den øverste trekant i den høje gavl på ejendommen Søndergade 1 i Sakskøbing væltede torsdag kort efter middag ned på den netop ryddede grund efter brandtomterne på naboejendommene Søndergade 3 og 5, og mubrokker spredtes ud over tomten. Formentlig blev gavlstykket suget ud af et kraftigt vindstød.

Politi og Falck kom til og afspærrede en del af fortovet, fordi man frygtede yderligere nedstyrtning, hvorefter man rekvirerede assistance til afstivning. Kort før klokken 14 blev hele butikken evakueret og lukket, fordi man frygtede yderligere nedstytning.

Den nedfaldne gavltrekant efterlod nemlig et åbent hul ind til ejendommens loft, og man kunne frygte yderligere nedstyrtning.

Indtil en brand i naboejendommen for to et halvt år siden var boghandlerens bygning sammenbygget med ejendommen på nummer 3, og da denne ejendom blev ødelagt ved en brand, stod kun en spinkel gasbetonmur tilbage hos boghandleren. Men formentlig har ruinerne i den forløbne tid givet så meget læ, at det først var da ruinener blev fjernet i begyndelsen af december, at vinden rigtig kunne få fat.

Foto: Foto: Anders Knudsen

Boghandleren måtte evakueres, da stormen væltede det øverste af gavlen i Bøger og Papir i Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret