Det blev David, der trynede Goliath, da Sø- og Handelsretten onsdag afgjorde en strid om børnetøj.
Den amerikanske tøjproducent OshKosh har trukket en nordsjællandsk forretningskvinde i retten med krav om, at hun skulle betale 200.000 kroner for at krænke firmaets rettigheder.
Men tøjgiganten fik ikke medhold, og er nu selv endt med en regning på 50.000 kroner i sagsomkostninger.
Kvinden har drevet en børnetøjsforretning i Helsingør og har tidligere været distributør af netop OshKosh i Skandinavien.
OshKosh fik i 2009 nedlagt fogedforbud mod, at kvinden kunne sælge deres produkter. Året efter fik firmaet samtidig overbevist fogedretten i Helsingør om, at kvinden fortsatte med at sælge det forbudte tøj under mærket Our Star.
Men Sø- og Handelsretten konkluderer nu i sin dom, at der ikke er ført bevis for, at kvinden i strid med forbuddet har solgt det amerikanske mærke.
Kun én enkelt nederdel blev solgt i forretningen, og det betegner retten som en fejl.
Til trods for visse ligheder, så har OshKosh ikke rettigheder til mærket Our Star, fremgår det af dommen.
Derfor frifindes kvinden fra Helsingør.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde