En 24-årig københavner sidder nu på Station City i København, hvor han er sigtet for et voldsomt overfald på en kioskpasser på Vesterbro søndag.
Her blev den ligeledes 24-årige kioskpasser stukket i halsen med en kniv eller en knivlignende genstand.
- Han er uden for livsfare, men det var et livstruende stik, siger efterforskningsleder Henrik Vedel ved Station City.
Offeret er indlagt på Rigshospitalet.
Årsagen til det voldsomme optrin, der fandt sted ved middagstid søndag i kiosken på Dybbølsgade, er ifølge politiet et mislykket tyveriforsøg.
- Det tyder umiddelbart på, at det var en butikstyv, der blev opdaget af kioskpasseren, og som stak fra sig, siger Henrik Vedel.
Den formodede knivstikker blev anholdt ved 10-tiden mandag, efter politiet havde identificeret ham ved hjælp af overvågningsbilleder.
Gerningsvåbnet er fortstat ikke fundet.
Den anholdte mand vil nu blive krævet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned