Butikstyv blev røver

Arkivfoto Foto: Fl. Keith Karlsen

En butikstyv gjorde voldsom modstand, da han blev forsøgt stoppet med vin og kød.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag aften kort efter klokken 22 torsdag aften fik politianmeldelse om, at personalet i Rema1000 på Nordensvej nord for Nykøbing havde tilbageholdt en butikstyv, som gjorde kraftigt modstand.

Det viste sig at være en 19-årig mand fra Vordingborg, som havde været inde i forretningen, og som havde stjålet en flaske vin og forskellige kødvarer.

Han blev standset af en medarbejder efter kasselinjen, men stak af i løb mod nord ad Gaabensevej. Her blev han dog indhentet af medarbejdere fra Rema og to kunder, der var fulgt efter i bil, fortæller lokalpolitiet.

Den 19-årige skubbede og slog om sig, men blev altså tilbageholdt, indtil politiet ankom til stedet og anholdt den 19-årige. Fordi han brugte vold, blev tyveriet til et røver. Han blev derfor sigtet for røveri og taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kort efter klokken 23.30.