En tyv gav en kvinde et gevaldigt chok, da han fredag aften sprang ind i hendes bil på flugt fra et supermarked, hvor han netop havde forsøgt butikstyveri.
Manden forsøgte fredag aften at stjæle varer fra Rema 1000 i Rødekro i Sønderjylland, men han blev opdaget og skyndte sig at flygte ud af butikken.
I sit hastværk kom han uden for supermarkedet til at sætte sig ind i en forkert bil, hvor der i forvejen sad en intetanende kvinde.
Han opdagede fejlen og sprang lige ud i armene på en butiksansat, der var sat efter ham. Tyven gav den ansatte et kraftigt skub og flygtede videre til en anden bil, hvor to medskyldige ventede på ham.
De tre tyve blev hurtigt anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi, der kunne konstatere, at trioen havde tyvekoster for over 6500 kroner i bilen og dermed andre tyverier på samvittigheden.
Hovedmanden, der er en 29-årig mand fra Kolding, blev lørdag ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger. Sigtelsen lyder på røveri på grund af volden mod den butiksansatte.
Hans to medgerningsmænd, en mand og en kvinde på henholdsvis 32 og 28 år og ligeledes fra Kolding, blev sat på fri fod, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde