Butikstyv med amfetamin

Foto: arkivfoto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

En 21-årig mand fra Rødovre blev tirsdag eftermiddag standset af politiet i Vestergade i Sakskøbing. Da den 21-årige virkede noget nervøs over at se politiet, blev han visiteret, og betjentene fandt da også 2,56 gram amfetamin sammen med to bundfrosne oksemørbrader på ham. Kødet havde den 21-årige forinden stjålet i SuperBrugsen i Sakskøbing, og han blev derfor sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.