Butikstyv stjal 30 deodoranter

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Udover de mange deodoranter havde kvinden også stjålet andre varer.

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde blev tirsdag taget i et butikstyveri i Kvickly i Nykøbing.

Klokken 17.22 så en medarbejder kvinden tage 30 Hugo Boss-deodoranter, to pakker Gillette-barberblade, fem pakker creme af mærket L'Oreal samt to pakker underbukser.

Kvinden, en 42-årig udlænding, blev standset, og politiet blev tilkaldt, hvorefter hun klokken 18.12 blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
Det udløste en straksbøde på 7.700 kroner.