Butikstyv taget: Fjerde gang gik den ikke

Det gik godt de første tre gange, men fjerde gang klappede fælden for en 21-årig butikstyv fra Sakskøbing, som igår var på tyvetogt i Nykøbing. Manden blev ved 16.40-tiden stoppet af personalet i Kvickly i Nykøbing.

Da politiet kom til, fandt betjentene en flaske spiritus, som manden havde forsøgt at stjæle. Og da de derefter undersøgte hans rygsæk nærmere, dukkede der også et par svinemørbrader og flere stykker tøj op. 

Det viste sig, at de øvrige varer stammede fra butikstyverier i Netto, Sportmaster og Tøjeksperten. Manden blev derfor anholdt og taget med på politistationen i Nykøbing, hvor han blev visiteret. Her fandt politiet også 0,67 gram amfetamin.

Den 21-årige er derfor både sigtet for butikstyverier og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Manden blev løsladt efter endt afhøring, oplyses det i politiets døgnrapport.

Det gik godt de første tre gange, men fjerde gang klappede fælden for en 21-årig butikstyv fra Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret