Butikstyve scannede selv - men de glemte noget
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
To unge mennesker fra Dragør blev sigtet for butikstyveri på Lolland.
To kunder, der handlede ind i en dagligvareforretning i Rødby, gik mandag eftermiddag gennem selvbetjeningsordningen, hvor kunderne selv scanner deres varer, når de skal betale.
Problemet var bare, at de ikke scannede alle de varer, de havde samlet sammen. Ifølge politiets døgnrapport blev de to kunder - en 31-årig kvinde og en 29-årig mand, begge fra Dragør - tilbageholdt af personalet, mistænkt for tyveri, hvorefter politiet blev tilkaldt.
Da en patrulje nåede frem kort efter klokken 15.30, blev manden og kvinden sigtet for butikstyveri til en samlet værdi af 361 kroner. De betalte for varerne, inden de forlod butikken igen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker