Politiaktion søndag aften i Sundby Foto: PrivatfotoPrivatfoto
OPDATERET 11.35 Mand truede to personer med at stikke dem med kniv, hvorefter han forskansede sig i sin bolig.
Margit OlsenMargitOlsen
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
Et simpelt butikstyveri var årsag til, at politiet søndag aften iværksatte en stor aktion i Sundtoften med kampklædte betjente.
Butikstyven, en 39-årig mand fra bebyggelsen, havde truet to mennesker med at stikke dem, og han havde også vist en stor køkkenkniv frem. Manden blev senere anholdt, og han skal i dag måske fremstilles i et grundlovsforhør.
Klokken 18.45 var manden inde i Føtex i Guldborgsundcentret. Her tog han en øl og tog den med gennem kasselinien uden at betale for den.
Da en ansat sagde, at han skulle betale, svarede manden "Skal jeg stikke dig?", men viste ikke noget våben. Derefter forlod han Føtex.
Udenfor på Kystvejen blev manden forfulgt at et vidne, i følge Radio Sydhavsøerne en betjent, som i sin fritd også havde været på indkøb. Da han kom for tæt på, vendte den 39-årige og viste en 30 centimeter lang køkkenkniv frem.
Annonce
- Skal du også stikkes, spurgte han, men brugte ikke sit våben.
Vidnet opgav forfølgelsen, og den 39-årige fortsatte derefter til sin lejlighed i Sundtoften.
Politiet satte derefter en stor styrke ind i det område i Sundtoften, hvor manden havde forskanset sig i sin lejlighed.
Området blev spærret af, og kampklædte betjente stod parat til at gå ind i lejligheden, hvis manden ikke frivilligt ville komme ud.
Der var også tilkaldt en politimand, der har erfaring med forhandling i den slags situationer, og det lykkedes ham at få manden til at overgive sig.
Da den 39-årige skulle anholdes, forsøgte han at at nikke en kvindelig politibetjent en skalle, men det lykkedes ham ikke.
Den 39-årige, som politiet kender, i forvejen blev taget med til politigården i Næstved.
Politiets jurister har endnu ikke taget stilling til, om den 39-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør.
Politiaktion søndag aften i Sundby Foto: PrivatfotoPrivatfoto
Politiaktion søndag aften i Sundby Foto: PrivatfotoPrivatfoto
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker