Butikstyveri udviklede sig til røveri

Det der blot skulle have været et simpelt butikstyveri fik en yderst uheldig udvikling for en ukendt geringsmand i Nakskov i går.

Klokken 11.27 stjal en mand en jakke fra Sportsmasters udstilling i gågaden, puttede den ind under sin egen jakke og stak af.

Han blev imidlertid set af en mandlig ekspedient, der løb efter ham og indhentede ham i Tilegade, og fasthold butikstyven. Denne skubbede ekspedienten fra sig og truede med yderligere vold, hvorefter han løb sin vej. Med brugen af vold for at sikre den stjålne jakke blev tyveriet til et røveri.

Gerningsmanden beskrives som 160-165 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, lyseblå cowboybukser, hvid kasket og hvide sko. Han talte dansk med accent og virkede østeuropæisk af sprog og udseende.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner i sagen. I så fald, skal man kontakte politiet på telefon 114.

Et simpelt butikstyveri fra Sportmasters gadeudstilling i Søndergade i Nakskov udviklede sig i går til et røveri, da butikstyven blev indhentet af en ansat.

Offentliggjort Sidst opdateret