Byens juletræ vandaliseret

I løbet af mandag aften eller natten til tirsdag blev juletræet på Torvet i Maribo udsat for hærværk fra ukendte vandaler.

Flere grene på træet er blevet knækket og lyskæden, der på fredag skal give den rette julestemning i byen, er blevet revet ned. Træet bærer tydelig spor efter, at der er nogle, der har leget aber i træet. 

Tirsdag morgen havde elektrikere fra Østergades-El travlt med atter at få juletræskæden sat ordentligt sammen, så træet kan være klar til festlighederne på fredag.

Nu håber alle, at træet kan få lov at stå i fred både de kommende dage uden lys, og når juletræstænderen fredag har fået julelyset tændt.
 

Foto: Foto: Palle Nevad Frandsen

Juletræet på Maribo Torv har været udsat for hærværk. Grene er blevet knækket af, og lyskæden revet ned.

Offentliggjort Sidst opdateret