Bygning blev evakueret da rygers lejlighed overtændte
Ingen personer er kommet til skade mandag, hvor en lejlighed på Ribegade i Esbjerg brød i brand.
Politi og udrykningskøretøjer rykkede mandag ud til en bygningsbrand på Ribegade i Esbjerg, hvor en lejlighed stod i flammer.
Det oplyser vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Lejligheden overtændte, fortæller han.
I ejendommen er der fire lejligheder, og alle blev evakueret mandag morgen omkring klokken 07.30, hvor politi og brandvæsen rykkede ud. Ilden opstod, fordi lejlighedens beboer var uforsigtig, da han tog sig en smøg indenfor.
- Han har siddet og røget i en stol, og så var der gået ild i det, siger vagtchefen.
Ingen personer er kommet til skade, og branden nåede ikke at sprede sig, inden brandfolk fik tæmmet den. Kort efter klokken ni oplyser vagtchefen, at beboerne er vendt tilbage til deres hjem.
- På nær den lejlighed, der har været ild i, siger Ole Aamann.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned