Byret: Otte skal blive i cellen i brandsag
Otte mænd skal blive i deres celler i sagen om brandstiftelse mod et tilholdssted for rockere i Frederikssund.
Det har dommere i Hillerød besluttet onsdag, og de otte er blevet fængslet i yderligere 14 dage.
Derimod er politiets beviser ikke stærke nok til at forlænge fængslingen af syv andre, der også er sigtet for at have været med til at sætte ild på industribygningen på Falkenborgvej natten til onsdag i sidste uge.
Denne afgørelse har anklagere fra Nordsjællands Politi dog appelleret til Østre Landsret - og dette har fået opsættende virkning, så samtlige 15 foreløbig fortsat er fængslet, oplyser politiinspektør Michael Hellensberg.
Gruppen på 15 består delvist af lokale unge fra Frederikssund, som har haft flere bataljer med en gruppe, der sympatiserer med Bandidos, og som har opholdt sig i en dartklub i den udbrændte industribygning.
Andre er bekendte og familiemedlemmer fra forskellige bandemiljøer rundt om på Sjælland, oplyser politiet.
I øvrigt har politiet besluttet at løslade fem fængslede fra den anden side. De er dog fortsat sigtet for at planlægge et hævntogt mod de lokale unge.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker