Byret: Overfald var ikke straf for bandeexit
To mænd, som er medlemmer af den nu forbudte bande Loyal To Familia, er fredag eftermiddag blevet kendt skyldige i et voldeligt overfald mod en tredje person. Foto: Scanpix/Ritzau Scanpix
Scanpix/Scanpix/arkiv
To mænd er blevet kendt skyldige i voldeligt overfald. En tredje mand er blevet frikendt.
To mænd, som er medlemmer af den nu forbudte bande Loyal To Familia, er fredag eftermiddag blevet kendt skyldige i et voldeligt overfald mod en tredje person.
Det oplyser Halit Sert, der mødte som anklager i Københavns Byret.
En tredje mand var også tiltalt, men han blev frifundet.
Sagen begyndte at rulle på Nørrebro i oktober sidste år.
Her blev et højtstående medlem - angiveligt vicepræsidenten - for bandens Aarhus-afdeling angrebet med en sådan voldsomhed, at han blandt meget andet fik revet sit højre øre halvt af, brækkede næsen og knækkede en tand.
Politiet og senere anklagemyndigheden mente, at der var tale om en straf for, at vicepræsidenten ville forlade banden.
Retten føler sig dog ikke overbevist om, at det var tilfældet. Det har vicepræsidenten i øvrigt også afvist i retten.
Retten finder det heller ikke bevist, at overfaldet skete i kraft af deres medlemskab af LTF.
Den ene af de to gerningsmænd, en 30-årig mand, er blevet idømt ni måneders fængsel samt en udvisning med indrejseforbud i seks år. Den anden, en 31-årig mand, har endnu ikke fået sin straf.
Det skyldes, at der hersker nogle uklarheder omkring, hvorvidt han kan idømmes udvisning.
Den frikendte mand får dog ikke sin frihed.
Ifølge Ekstra Bladet blev han godt nok løsladt af retsformanden, men glæden var kort, da de tilstedeværende fængselsbetjente gjorde ham opmærksom på, at han skulle til videre afsoning i en anden sag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde