En rumænsk mand fik en for hård medfart, da Integrationsministeriet udviste ham på grund af en ulovlig kniv. Og nu har en dommer i Københavns Byret underkendt ministeriets afgørelse, oplyser Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
I juli blev manden taget af politiet med en ulovlig kniv, der kan fastlåses i udfoldet position.
Betjentene noterede, at kniven ikke har været anvendt til "kriminelle formål." Manden brugte den, når han lavede mad.
Den normale straf for ulovlige knive er fængsel i syv dage, men når der er formildende omstændigheder, kan straffen være en bøde.
I dette tilfælde mente Københavns Politi, at han kunne nøjes med en bøde - og den blev i dette tilfælde på 200 kroner, for flere penge havde han ikke på sig.
I Integrationsministeriet fulgte embedsmænd op på forseelsen ved administrativt at udvise manden i to år.
Men denne afgørelse duer altså ikke, har Københavns Byret fastslået.
Et direktiv fra EU forhindrer nemlig staterne i uden videre at smide EU-borgere på porten. Det må kun ske, hvis udlændingen udgør en umiddelbar og "tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse."
Og i byretten noterer dommeren, at en kniv til madlavning ikke er en alvorlig trussel. Derfor ophæves ministeriets udvisning, fordi den altså er i strid med EU-reglerne.
I forbindelse med straffesager tager domstolene af og til stilling til, om EU-borgere kan udvises på grund af en ulovlig kniv.
Sidste år frifandt Østre Landsret en tysk mand for udvisning. Som aktivist i Greenpeace blev han taget med en lille enhåndsbetjent kniv, som han bruger, når han klatrer rundt på mure for at sætte bannere op.
Tyskeren blev derimod idømt taksten på syv års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde