Caféejer og rocker er skyldige i narkosag
En gruppe mænd er ved Retten i Helsingør kendt skyldige i at indføre 695 kilo hash og næsten fire kilo kokain.
I en sag om indsmugling af mere end et halvt ton hash og nogle kilo kokain er en caféejer og en rocker onsdag kendt skyldige af Retten i Helsingør.
Sagen har været efterforsket af politiets specialgruppe Task Force Øst, og internt har politiet døbt sagen "Hajen".
Beviserne bygger især på de aflytninger, som betjentene foretog af snakken i en bil samt af flere telefoner.
Disse oplysninger og videooptagelser samt sms-korrespondance har været fremlagt i en stribe retsmøder siden marts.
Samtlige ni tiltalte i sagen er blevet fundet skyldige, oplyser anklageren, Marlene Beynon.
Et af omdrejningspunkterne er indsmuglingen af 695 kilo hash, som derefter blev distribueret og videresolgt i Nordsjælland.
Undervejs foretog politiet beslaglæggelser i Græsted og i Helsinge.
Desuden har domsmandsretten erklæret sig enig i påstanden om, at der blev indsmuglet først 1,3 kilo kokain og derefter 2,4 kilo kokain fra Amsterdam.
Alle ni har dog ikke deltaget i fuldt omfang. Ansvaret for de 695 kilo bæres således af fire af mændene, mens fem er kendt skyldige i kokain-indsmuglingerne.
Straffen fastsættes først senere. Forsvarerne, anklageren og byretten mødes i slutningen af oktober for at procedere dette spørgsmål.
Noget usædvanligt tager man en weekend til brug. Dommen ventes afsagt 6. november. Anklageren oplyser, at der fortsat er navneforbud i sagen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde