De havde bare tænkt sig at tage på café. Men hvis man er mørk i huden, er det ikke nødvendigvis en god idé at gøre det i Jægersborggade på Nørrebro.
Gaden er kendt for sin ivrige hashhandel, som især Hells Angels sættes i forbindelse med. Der har flere gange været sammenstød mellem de forskellige grupper i bandekonflikten i området, og derfor sidder nerverne tilsyneladende stadig uden på tøjet.
Ifølge politiet på Station Bellahøj kom en gruppe danske mænd hen til de to, da de onsdag aften steg ud af deres bil. Det endte med, at en af dem blev slået med en jernstang, før de valgte at tage flugten til fods mod Jagtvej.
Politiet var i området og kom frem så hurtigt, at de kunne anholde en 20-årig mand, der stadig havde jernstangen i hånden.
Han har erkendt dele af forløbet, men der "omstændigheder i sagen" som gør, at politiet torsdag morgen valgte at løslade ham, mens man fortsætter efterforskningen, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet