Cairn Energy har ingen planer om at sagsøge Greenpeace, selv om aktivister fra organisationen i sidste uge var årsag til, at olieselskabet måtte aflyse sine prøveboringer ved Disko i Grønland i to døgn. Det oplyser selskabet til KNR/Grønlands Radio.
Olieselskabet har startet boringerne igen og mener ikke, at det midlertidige stop får indflydelse på sommerens boreplaner.
Greenpeaces aktionen begyndte i sidste uge, da fire aktivister i gummibåde sejlede ind til boreplatformen Stena Don, kravlede op af riggens ene ben og hægtede sig fast til metalkonstruktionen.
De nåede at overnatte en enkelt nat i de gule telte, de havde fastgjort, før kulde og blæst fik dem til at opgive aktionen. Aktivisterne fra Norge, Tyskland, USA og Finland blev anholdt af politiet og deporteret ud af Grønland.
I Greenpeace er klimamedarbejder Jon Burgwald godt tilfreds med, at Cairn Energy ikke slæber organisationen i retten.
- Men det ændrer ikke på situationen og gør ikke Cairn Energy til et bedre firma i mine øjne, siger han.
Greenpeace var forberedt på både en retssag og erstatningskrav og havde på forhånd havde sat penge af til det, siger han til KNR.
Greenpeaces skib Esperanza er nu på vej væk fra Grønland.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde