- Hun var meget glad og lettet, mens også gal over situationen.
Sådan fortæller Camilla Broes søster Betina Broe efter en kort telefonsamtale med søsteren, der netop har fået retten i Miamis ord for, at hendes sag om ecstasysmugling fra 1990'erne er forældet efter amerikansk lov.
- Det er ufatteligt, at jeg skulle igennem alt det her, når sagen så bliver afvist, sagde Camilla Broe ifølge sin søster, før hun blev ført tilbage til sin celle.
Trods dommerens beslutning om at erklære Camilla Broes ecstasysag for forældet skal danskeren i første omgang blive på kvindefløjen i fængslet "Federal Detention Center" i Miami.
Hendes amerikanske advokat vil dog i lyset af den seneste udvikling kræve hende løsladt mod kaution, mens anklagemyndigheden har fået en frist på fem arbejdsdage til at appellere rettens afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker