Der kan få lang tid, før danske Camilla Broe kan trække fri luft i lungerne, selvom en byretsdommer i Miami har erklæret hendes sag for ugyldig på grund af forældelse.
Det advarer danskerens amerikanske advokat om og kræver derfor sin klient løsladt mod kaution, så hun kan forlade fængslet for at bo en periode hos en veninde i Florida.
- På trods af Camilla Broes "sejr" og anbefalingerne om at afvise sagen, så kan denne sag fortsat svæve i uvished i flere uger eller sågar måneder, skriver advokat Theresa Van Vliet i et dokument til retten.
Statsadvokaten i det sydlige Florida forventes at protestere mod forældelsen og kan også formelt appellere afgørelsen, og hvis det sker, vil sagen igen trække ud, mener advokaten.
- Frem for at sidde fængslet i den tid kunne Camilla Broe stille en kaution. Hendes frihed kunne begrænses til det sydlige Florida, og hun kunne bo hos sin nære veninde Gitte Rose Bates i Fort Lauderdale, foreslår advokaten.
Ifølge Theresa Van Vliet har hun drøftet muligheden for kaution med anklageren og har fået det indtryk, at anklagemyndigheden vil protestere mod, at Broe kommer fri mod kaution.
Dommer Federico Moreno ved distriktsretten skal nu tage stilling til danskerens krav om frihed.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde