Camilla Broe bliver alligevel ikke løsladt fra fængslet onsdag, så hun kan forlade USA. Det var der ellers udsigt til, da en dommer i sidste uge besluttede, at narkosagen mod danskeren skulle falde på grund af forældelse.
Anklagemyndigheden har netop besluttet at anke dommerens beslutning, hvorfor sagen nu skal for en appeldomstol, skriver ekstrabladet.dk.
Nøjagtig hvordan en appelsag vil forløbe er i skrivende stund uvist, men det står fast, at Camilla Broe forbliver varetægtsfængslet indtil videre.
I sidste uge troede både Camilla Broe, hendes familie og hendes danske advokat, Michael Juul Eriksen, at den 43-årige danske kvinde ville kunne rejse hjem til Danmark i denne uge efter at have siddet varetægtsfængslet siden september sidste år. I stedet må de nu endnu en gang væbne sig med tålmodighed og sætte deres lid til, at appeldomstolen når frem til samme afgørelse, som Federico A. Moreno fra distriktsdomstolen i Florida nåede frem til i sidste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker