Danske Camilla Broe skal sidde yderligere en måneds tid i uvished i sit amerikanske fængselstårn, mens anklagemyndigheden overvejer sit modsvar til hendes krav om at blive sluppet fri uden retssag.
Det mener i hvert fald sagens anklager, der har indleveret et dokument til retten, hvori han oplister sine grunde til, at retten skal give ham mere tid.
- Undertegnede har været på kursus og derefter syg med influenza en uge. Desuden skal jeg giftes lørdag 17. oktober og derefter på en planlagt bryllupsrejse frem til 2. november, skriver anklager Armando Rosquete.
Med de begrundelser kræver anklageren frist til 9. november, før han svarer på Camilla Broes krav om at få afvist sin sag om ecstasysmugling ved retten, fordi den er forældet efter amerikansk lov.
Efter det oprindelige krav om at få den 42-årige dansker udleveret har amerikanerne nemlig ændret i anklageskriftet, så Camilla Broe nu "kun" er tiltalt for forhold frem til februar 1998.
Og da anklageskriftet er dateret i marts 2003, mener danskerens forsvar at kunne regne sig frem til, at de fem års forældelsesfrist i amerikanske narkosager er overskredet.
Retten skal nu beslutte, om Camilla Broe må vente, mens den nygifte anklager slubrer champagne på Hawaii.
Foreløbig er planen, at selve retssagen skal starte 7. december i Miami, men hvis Camilla Broe har held til at overbevise dommeren om, at sagen er forældet, falder den helt til jorden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker