En gøgler, der har optrådt som Charlie Chaplin på Strøget i København, slipper for at komme i fængsel.
Københavns Politi har besluttet alligevel ikke at rejse en straffesag mod den slovakiske mand.
Da han en aften i juli 2008 blev anholdt af politiet, fandt betjentene en ulovlig foldekniv på ham.
Både Københavns Byret og senere Østre Landsret besluttede at fængsle ham, fordi han stod til udvisning på grund af kniven.
Men politiet slog en kolbøtte, da pressen begyndte at interessere sig for sagen. Chefanklager Carsten Egeberg greb ind og løslod den ellers fængslede gøgler.
Nu har politiassessor Sonja Hedegaard sat punktum for sagen. Også selv om slovakken ifølge hende stod til en straf på syv dages fængsel.
- Han er udlænding, og det må antages, at han ikke havde det store kendskab til lovændringen, der var trådt i kraft kort tid før. Derfor har jeg fundet det forsvarligt at frafalde tiltalen, siger Sonja Hedegaard.
- Vi kan være large over for udlændinge for eksempel turister på et ganske kortvarigt ophold i Danmark, tilføjer hun.
Gøgleren sagde, at han brugte foldekniven til at skrabe limen af ansigtet, når han skulle fjerne sit skæg. Derfor var formålet med at have kniven på sig anerkendelsesværdigt, har hans forsvarer sagt.
Men formålet var ikke orden, mener politiet.
- Uanset at han brugte kniven i forbindelse med sit arbejde, så var det ikke et anerkendelsesværdig formål, idet han ikke havde tilladelse til at arbejde på det tidspunkt, han blev anholdt, siger Sonja Hedegaard.
Den 30-årige slovak havde tilladelse til at mime og optræde som Charlie Chaplin fra klokken 11 til 18. Da politiet to gange samme aften greb ind over for hans gøgleri, var klokken henholdsvis 20.15 og 21.20.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker