Chauffør død af sine kvæstelser en måned efter ulykke
75-årig mand læssede varer af, da han faldt af gaffeltruck og slog hovedet. Arbejdsulykken kostede ham livet.
En 75-årig chauffør er afgået ved døden næsten en måned efter en arbejdsulykke i Gedved nord for Horsens.
Det bekræfter vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard fra Sydøstjyllands Politi over for Horsens Folkeblad.
Mediet har læst en rapport fra Arbejdstilsynet, der viser, at chaufføren var ved at læsse varer af en lastbil om eftermiddagen fredag den 16. juni, da den lille gaffeltruck, han stod på, satte sig fast i en rampe, så chaufføren faldt af og slog hovedet i gulvet.
Politiet fik 12. juli besked om, at manden var død af sine kvæstelser.
Både politi og Arbejdstilsynet var efter ulykken til stede ved DKI Logistics, og Arbejdstilsynet gav virksomheden et strakspåbud om at sørge for, at de tekniske hjælpemidler bliver anvendt, så arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt.
Ifølge Horsens Folkeblad har virksomheden efterkommet påbuddet ved at sige til alle chauffører, at det gældende reglement skal følges.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker