Chauffør klemt ihjel i varebils dør

En chauffør er blevet dræbt i en ulykke ved en virksomhed i Hinnerup mandag aften, oplyser Østjyllands Politi.

Den 48-årige mand var ved at stige ind i sin varebil, da en anden bakkende bil ramte ham.

Manden, der er fra Nordjylland, kom i klemme i døren og døde på stedet, oplyser politiet.

Både Arbejdstilsynet og en bilinspektør er tilkaldt for at lave undersøgelser.

/ritzau/

En bakkende bil ramte chauffør på en virksomhed i Hinnerup. Manden blev klemt ihjel.

Offentliggjort Sidst opdateret