Kraftigt blødende fra et sår i hovedet slog en chauffør på en pengetransport mandag morgen alarm om et overfald.
Ved Brugsen i Voel øst for Silkeborg var han blevet slået ned af to mænd, der ville røve pengene fra transporten.
Hvis folk har set to mænd i mørkt tøj før klokken otte i området, vil Midt- og Vestjyllands Politi meget gerne have besked, lyder det fra politiets vagtchef.
Politiet fik alarmen klokken 7.52.
Chaufføren var blevet passet op af to mænd, der sagde noget på et ukendt sprog.
Den ene havde en lille blank pistol i hånden. Med den blev chaufføren slået hårdt i hovedet, oplyser vagtchefen.
Det lykkedes for chaufføren at bakke ind i bilens kabine og få låst døren, og herfra trykkede han på alarmknappen og ringede samtidig til 112.
De to røvere er ikke særligt høje. Begge var klædt i sort eller mørkt tøj og skjulte ansigterne under elefanthuer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde