Christiania: Svensker anholdt med bredt narkoudvalg
Politiets Task Force Pusherstreet anholdt mandag under en aktion på Christiania en 48-årig mand, der havde nøglen til et skur med et bredt udvalg af rusmidler.
Det oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi.
Politiet slog til mandag morgen kort efter klokken 7 efter et tip om, at der lå hash i et arbejdsskur i en sidevej til Langgade på Christiania.
Den 48-årige mand, der er svensker og bosat på Christiania, havde nøglen på sig til et mindre skur lige ved siden af, hvor politiet fandt 13,8 kilo hash, 5,9 kilo skunk, 805 joints, 605 gram svampe og 600 gram pot.
Manden er blevet sigtet for handel med narko. Han blev mandag i Københavns Dommervagt varetægtsfængslet i 24 dage.
- Vi går målrettet efter leverandører, sælgere og købere, siger Steffen Thaaning Steffensen om politiets aktion, der forløb stille og roligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned