- Du tror nok ikke på mig, men der går en elefant rundt nede på Vasbygade.
Sådan lød meldingen til Københavns Politi fra flere måbende borgere, der var på vej gennem byen i myldretidstrafikken ved 16.30-tiden mandag.
Trods den atypiske 112-melding valgte politiet at tro borgerne, og ifølge vagtchef Flemming Kim var den tonstunge tykhud da også langt fra et fatamorgana.
- Det viste sig at være en ældre elefant fra et cirkus, der er slået op på autocamperarealet ved Fisketorvet. Den havde fået øje på nogle grønne træer og krydset vejen for at nå dem, siger Flemming Kim.
Da politiet kom til stedet stod elefanten roligt og gumlede på træerne.
- Vi kontaktede så cirkusset og spurgte, om de måske manglede en elefant, og det gjorde de søreme, siger vagtchefen.
Personale fra Cirkus Dannebrog hentede herefter elefanten, der har kunstnernavnet Ramboline, tilbage til den rigtige side af vejen uden yderligere ballade.
ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker