Coronakrisen har givet stort fald i kriminaliteten
Antallet af indbrud er mere end halveret, fortæller Nordjyllands Politi.
Når mange mennesker holder sig hjemme, og der holdes god afstand i butikkerne, falder kriminaliteten.
Under coronakrisen er der faktisk tale om et styrtdyk, skriver Nordjyske.dk på baggrund af tal fra den lokale politikreds.
Vold, røverier og indbrud er faldet markant, viser det sig, når man sammenligner tal for anmeldelser i marts og april i år med samme periode sidste år.
For eksempel er antallet af indbrud i private hjem mere end halveret i det nordjyske.
Desuden har tricktyve fået sværere vilkår, når kunder holder afstand i butikkerne. Det er blevet vanskeligere at aflure pinkoder, noterer nordjyske.dk om udviklingen.
Politidirektør Anne Roum Svendsen fra Nordjyllands Politi glæder sig over den generelt positive udvikling.
At der er registreret lidt flere tilfælde af husspektakler, skyldes ikke, at folk i øget omfang slår løs på hinanden i hjemmene.
- Husspektakler dækker også over uro i forbindelse med drikkelag. Og når værtshusene er lukket, så finder folk andre steder at drikke, forklarer politidirektøren ifølge nordjyske.dk.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde