Coronapas til teoriprøve udløste vrede

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Prøvesagkyndig måtte tilkalde politiet, da mand blev aggressiv.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING En 18-årig mand fra Rødby er blevet sigtet for hærværk efter en episode på Kringelborg Allé i Nykøbing, hvor manden onsdag morgen skulle til teoriprøve.

Det var den prøvesagkyndige, der kontaktede politiet, efter at manden var blevet aggressiv, da man bad ham om at fremvise et coronapas.

Han havde desuden knust en rude på vej ud ad lokalet og truet med at knuse ruder i de tilstedeværendes biler, oplyser politiet.