Cyberangreb overhaler terror som danskernes største frygt
En stor del af danskerne føler sig mindre trygge end for fem år siden. Særligt cyberangreb skaber bekymring.
Knap halvdelen af danskerne er i løbet af de seneste fem år blevet mere utrygge i forhold til en række specifikke risici.
Særligt bekymringen for cyberangreb er steget, mens at bekymringen for terror er faldet. Det viser en undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen.
I undersøgelsen svarer næsten halvdelen af de adspurgte, at de føler sig mindre trygge end for fem år siden.
47 procent er således "lidt mindre" eller "meget mindre" trygge end for fem år siden. Kun 12 procent er "lidt mere" eller "meget mere" trygge.
Ser man på hvilke typer hændelser, befolkningen er bekymrede over, siger 54 procent, at de er "bekymrede" eller "meget bekymrede" for, at cyberangreb kan påvirke Danmark inden for de kommende fem år.
Det er en stigning på ni procentpoint i forhold til den seneste undersøgelse.
- Det viser, at spørgsmålet om cybersikkerhed er noget, der fylder mere og mere hos danskerne, og at det derfor også er vigtigt, at vi i regeringen bliver ved med at tage cybertrusler og- angreb så alvorligt, som vi gør.
- Samtidig er jeg glad for at se, at danskerne har stor tiltro til det nære beredskab. Det har stor betydning for, at vi kan gå rundt og føle os trygge i hverdagen, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse.
Bekymringen for terrorhandlinger er således faldet fra 58 procent til 49 procent, mens 46 procent af befolkningen siger, at de er bekymrede for sikkerhedspolitiske kriser.
Undersøgelsen af lavet før, at omkring 20 personer tidligere i december blev anholdt med mistanke for terror.
Ifølge DR vurderer Forsvarsministeriet, at den aktion meget vel kunne have rykket rundt på resultatet for terrorbekymringen.
Undersøgelsen er lavet af Epinion og er baseret på svar fra 1035 danskere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned